En virtuel maskine har mange fordele. Da en fysisk computer skaber en virtuel maskine inde i sig selv, er det muligt at arbejde med flere operativsystemer på én enhed. Hver virtuel maskine vil have et separat operativsystem og de nødvendige programmer til det.
Populariteten af virtuelle maskiner vokser inden for forskellige områder, men først og fremmest er det miljøet i IT-industrien. Arbejdet med en virtuel maskine foretrækkes af programmører og dem, der systematisk beskæftiger sig med computere. En virtuel maskine gør det muligt at strukturere og adskille forskellige arbejdsprocesser og gøre brugen af enheden mere optimeret.
Når man har udviklet noget software, et spil eller en applikation, er det nødvendigt at teste dens ydeevne på forskellige operativsystemer, og en virtuel maskine er et meget praktisk værktøj til dette formål. En sådan maskine er også populær blandt systemadministratorer, som kan oprette flere typer gæsteoperativsystemer til forskellige opgaver og forskellige grupper af brugere.
For eksempel vil maskinen give en gruppe medarbejdere mulighed for at arbejde med mail, mens en anden gruppe medarbejdere vil arbejde med tekstredigeringsprogrammer. Pointen med en sådan virtualisering er at adskille nogle arbejdsgange fra andre, hvilket minimerer forvirring og potentielle fejl, der kan påvirke arbejdsgangen som helhed.
Den virtuelle type operativsystem bruges ofte blandt gamere i cloud gaming. Desuden har MacOS- og Linux-brugere mulighed for at køre spil og programmer, som kun er udgivet til Windows-platformen.
Den virtuelle maskine og dens arbejde skyldes virtualisering, når den virkelige "hardware" bruges af det virtuelle system. Programmører udvikler et program i et bestemt sprog (f.eks. Java), hvorefter programmets kildekode kompileres og oversættes til bytecode.
Bytecode er velegnet til enhver pc. Ved hjælp af bytecode kan brugeren allerede starte en proces på en virtuel maskine. Ved hjælp af bytekode begynder brugeren at kopiere (eller emulere) driften af en rigtig fysisk enhed. Den virtuelle maskine oversætter automatisk bytekoden til binær (eller maskinkode: 0 og 1), hvorefter denne kode kan udføres af den virtuelle maskines processor.